Mentorskab

Er du/I forælder til en ung, som har brug for en mentor i forhold til at støtte op om vanskeligheder i forbindelse med depression, angst, generelle trivselsproblematikker eller lignende i forbindelse med skole og uddannelse.

Som en forlængelse af min terapeutiske praksis ønsker jeg at tilbyde et privatfinancieret mentorforløb for børn og unge, der er udfordret ift. skolegang og skolevægring.

Mentorordningen etableres med henblik på at fastholde og gennemføre uddannelse og skolegang – eller genetablere en skolehverdag. Der vil være mulighed for at familien selv etablerer og financierer ordningen – eller foreslår mig til deres kommunale sagsbehandler.

Der vil altid være løbende kontakt mellem mig og bestilleren i forhold til om den barnet/den unge får den fornødne støtte. 

Mentorstøtten aftales typisk for et semester (minimum 3 måneder) ad gangen, og med et fast timeantal om ugen. 

En hjælp fra mig kunne evt. indebære

–       At planlægge og strukturere studiet og hverdag

–       At skabe forbindelser til skolens ressourcer, fx lektiecafé, hjælpemidler og støtte til det faglige

–       At indgå i studie/uddannelsesmiljøet, socialt samvær

–       Konflikthåndtering og opbyggelse/vedligehold af netværk

–       Støtte omkring fremmøde og aktiv deltagelse i undervisningen

–       Øge den unges selvværd og selvstændighed gennem samtaler og regelmæssig opfølgning


Samtalerne forsøges planlagt, hvor det passer mentor og elev bedst og kan optimalt foregå på uddannelsesinstitutionen eller i hjemmet. Eleverne skal ikke tage fri fra undervisningen for at have samtale med mentoren, men f.eks. kan en samtale foregå i en ”friblok”.

Al kontakt regnes som en del af støttetimerne, og jeg sørger for at fordele det ønskede antal støttetimer over den aftalte periode.


Familieterapi

Gennem familiesamtaler ønsker jeg at støtte jer i at finde veje til at genetablere eller sikre en god, stærk og vedvarende kontakt. At arbejde med at lytte og tale i et fortroligt rum med plads til jeres forskelligheder. Vi vil sammen arbejde på at skabe tryghed og forståelse som gerne skulle give nye veje at gå, når livet imellem os bliver svært.

Det er forskelligt hvad baggrunden for at søge familieterapi er. For en del handler det om manglende eller misforstået kommunikation, der udvikler sig til konflikter og øget afstand mellem os.


Det kan også være et ønske om at hjælpe sig som familie ved sygdom, livskriser, skilsmisse eller lignende.

Jeg tilbyder samtaler for hele familien og børnesamtaler

Ditte Nygaard

Psykoterapeut, par- og familieterapeut

Tlf. 20 96 83 29

nygaardditte@hotmail.com

© 2022 | Ditte Nygaard